Resident Evil fortsætter


Der er præmiere primo november på Resident Evil Extinction!
Ud fra trailer ser den ud til at holde tempoet fra sidst, det lover godt.
Og med en Milla Jovovich, må man kunne forvente en hvis form for kvalitet (og lidt for øjet).
Temaet går på at den formøse T-Virus som Umbrella Corporation slap ud har undermineret det mester af jordens befolkning. Men Alice (Milla J) dukker op som sendt fra himlen med nyt håb....se mere på Resident Evil Extinction

Flere hunde lever et luksusliv


Vi har fået et tættere forhold til vores kæledyr, og vi har i stigende grad råd - og lyst - til at bruge mange penge på dem. For eksempel udgør luksusfoder til hunde nu 15-20 procent af det samlede fodermarked.
»Det er blevet mere accepteret at have et tæt forhold til dyrene, og dermed er det også blevet mere synligt. Mange omtaler dyrene som deres børn,« forklarer Stine Christiansen, ph.d.-studerende i relationer mellem mennesker og dyr ved Københavns Universitet.
Stine Christiansen understreger, at der er mange grunde til at have dyr. Nogle har dem som modetilbehør, andre som et familiemedlem og andre igen søger fællesskaber og kontakt til andre mennesker ved hjælp af deres hund eller kat. Mange singler har kæledyr, som de giver og får kærlighed fra.
»Dyr appellerer til, at vi tager os af dem, og de er nemmere end mennesker, for de stiller ikke så mange krav. De sladrer ikke, og kontakten med dem er mere umiddelbar,« forklarer hun over for 24timer.
Dyr skal reddes
Også hos dyrlægerne mærker man en anden tilgang til dyrene. Især når det gælder dyrenes overlevelse.
»For bare fem år siden var der flere, som ikke mente, det kunne betale sig at redde et dyrs liv, fordi det kostede for mange penge. I dag vil folk bare gerne have, at vi redder deres dyr,« siger Jan Birch, formand i Den Danske Dyrlægeforenings smådyrssektion.
Et hundeliv er i det hele taget blevet forvandlet til et luksusliv. Din hund kan få halsbånd med Swarovski-diamanter og komfort i hundekurven.
»Vi ser en klar tendens til, at folk går efter noget, der er lidt mere blødt - noget de selv føler, er mere komfortabelt. Tidligere var en plasticseng god nok, « siger Charlotte Hofmann, medejer af Bonnie Dyrecenter i Hvidovre.
Også maden er der blevet hård konkurrence på. Forhandlerne melder, at luksusfoder nu udgør 15-20 procent af det samlede fodermarked.

Vil du date en hundeejer?


Ny datingside foreløbig for hundeejere, som søger en ligestillet. Katte- og hesteelskere må lige vente lidt.

To kvinder fra Haraldsted har lanceret en datingside for hundeejere. På to dage har hjemmesiden fået 50 medlemmer, skriver DAGBLADET Ringsted. Hundeejere kender alt til at være bundet af det firbenede kæledyr, og ikke mindst hvor meget den tro følgesvend fylder i ens liv. Det kan derfor være sin sag at få en ny kæreste til at passe ind.

Med det i tankerne har Carina Bahne og Annie Hedegaard fra Haraldsted skabt en datingside for hundeejere. Hjemmesiden www.hundedates.dk blev lanceret for offentligheden for tre dage siden, og her kan kæresteløse hundeejere søge efter en ny mand eller kvinde at dele tilværelsen med. Siden henvender sig også til singler, der ikke selv har hund, men gerne vil have en kæreste, der har.

De kan også skabe kontakt til hundeejere, der bare gerne vil møde andre hundeejere.

Og så er det meningen, at man skal kunne finde alle mulige oplysninger om for eksempel hundebøger, hundetræning og hundevenlige restauranter. - Vi vil gerne have, at forumet bliver et community, siger Carina Bahne.

Katte- og hestevenner på programmet
Målet er klart for de to iværksættere og passionerede hundeejere: De vil have Danmarks største hundesite, og hvis alt går godt, er de klar til lancere datingsider for også katte- og hesteelskere.

Hunde skal vise, at vi er lykkelige


Danskerne kan tilsyneladende ikke få nok af hunde. Det vrimler med nye magasiner og tv-udsendelser om hunde.

I weekenden afholdes den store messe 'Vi Med Hund' i Brøndby Hallen, og nu er hundedates.dk - et nyt dating-site for hundeelskere - netop åbnet, skriver metroXpress.

Hunden er åbenbart danskerens bedste ven.

»I modsætning til en kat så signalerer en hund, at man har overskud. En hund kræver rigtig meget pasning, så derfor kan man kun have en hund, hvis man er ressource-stærk. På samme måde er det blevet moderne at få mange børn, hvis man er ressourcestærk. Desuden er holdningen blandt mange danskere, at en hund understreger, at det er en vellykket familie,« siger fremtidsforsker Niels Bøttger-Rasmussen fra Institut for Fremtidsforskning til metroXpress.

Katte passer sig selv
Der er blevet lavet undersøgelser på Institut for Fremtidsforskning, der viser, at katten passer meget bedre end hunden til en moderne danskers livsstil. En kat kan nemlig passe sig selv.

»Hundens popularitet giver ikke mening, når man ser på den bølge, der taler for, at vi skal være meget mere mobile og uafhængige. Derfor er det en modtrend, der viser, at vi får status ud af at prioritere familielivet. Her passer en hund bedre ind i billedet,« siger fremtidsforskeren.

I Dyrenes Beskyttelse mener man, at den store fokus på hunde er både godt og skidt. Det er godt, at flere finder ud af, hvordan man skal passe og pleje en hund. Derimod betyder hunde-trenden på den anden side, at flere danskere anskaffer sig en hund uden at ane, hvordan man passer den. Der er sket en stigning på 13 pct. i antallet af mishandlede hunde på et år.

»Nogle er simpelthen ikke i stand til at håndtere en hund. Hvis hunden overtager kontrollen i hjemmet, så bliver nogle desperate. Så ender de desværre med at gennembanke hunden,« siger direktør i Dyrenes Beskyttelse, Ole Münster

Ole Stephensen bryder med Kattens Værn


Efter bortvisning og fyring af direktøren i Kattens Værn vil Ole Stephensen ikke være med mere.

Kattens Værn kan ikke længere bryste sig af, at have ”Go’ Morgen Danmark”-værten, Ole Stephensen, som protektor. Tv-værten har med øjeblikkelig virkning opsagt sit hverv, efter at dyreværnsforeningens direktør, Jens Arnvig, er blevet fyret.

Bestyrelsen beskylder direktøren for at have bedraget foreningen og begået anden form for underslæb. Sagen er aldrig blevet politianmeldt, men bestyrelsen har alligevel bortvist og fyret direktøren.

»Jeg har den holdning, at hvis man står frem med så grove beskyldninger, er det noget, som retsvæsnet må tage sig af. Enhver er jo uskyldig, indtil andet er bevist,« siger Ole Stephensen til Se & Hør.

»Her udøver foreningens bestyrelse sin egen selvjustits uden at give Arnvig en chance for at forsvare sig. Han blev bare fyret. Og ikke nok med det - man gjorde det uden at orientere personalet i Kattens Værn. Den slags kan jeg ikke være med til,« fortsætter han.

Ole Stephensen har ellers været glad for det frivillige arbejde, der begyndte, da han havde en kat, der løb væk. I dag har han ikke katte i hjemmet, men til gengæld hunden Lulu.

Drengerøve mm.


Drengerøvene domenere meget i reklame verden i dag, nogen bedre end andre - ingen nævn ingen glemt!
Med oddsets www.derersaamegetkvinderikkeforstaar.dk holder de en ok tone med et skævt smil. Jeg syntes bl.a. ideen om at det er Janni (hende med kaveler gangen) som er blogger på siden er godt tænkt.
Men bloggen henvender sig nok mest til drenge (drengerøve) og det hælper nok også hvis man er tabt til sport og ikke mindst uhelbredelig fortabt til fodboldens lange kløer!!
Men se mere her: www.derersaamegetkvinderikkeforstaar.dk

Mange hunde efterlades i stegende varme biler

Uvidenhed og "misforstået godhed" er forklaringen på, at stadig flere hunde omkommer i parkerede biler i sommervarmen, mener dyreværnsorganisation.

Mandag omkom en hund, som ejeren havde efterladt i sin bil, mens han gik i biografen i Nykøbing Falster.

Jan Nielsen, direktør for dyreværnsorganisationen Dyrefondet, fortæller, at dette er det seneste eksempel på et stadig større problem.

I almindelighed har hunde det fint med varmen, men de har det bestemt ikke fint med at blive efterladt i en parkeret bil, hvor det i disse dage kan blive op til 60 grader varmt.

- Når folk parkerer i skyggen, glemmer de, at efter et stykke tid begynder solen at flytte sig, og inde i en ophedet bil kan hunden ikke komme af med varmen. Så dehydrerer den, får måske hedeslag eller dør, siger Jan Nielsen.

Efter hans opfattelse kan mange af disse tilfælde forklares med, hvad han kalder "misforstået godhed".

- Især unge familier har den fejlagtige opfattelse, at man helst skal være sammen med sin hund 24 timer i døgnet. Men hvis man er væk i kortere tid, er det meget bedre at efterlade den hjemme eller i sommerhuset, hvor hunden kan løbe rundt, konstaterer direktøren for Dyrefondet.

Farlig orm kan dræbe din hund

En ny parasit, som spredes med ræve, kan koste din hund livet.

Ifølge undersøgelser fra Landbohøjskolen har parasitten med navnet fransk hjerteorm i løbet af 10-15 år smittet 73 procent af den sjællandske rævebestand og kostet adskillige hunde livet, skriver JydskeVestkysten.

Problemet er, at rævene er stadig hyppigere gæster i parcelhushaverne, og derfor har hundene stor risiko for at komme i kontakt med rævenes smitsomme afføring.

Dermed kan kæledyrene smittes med indvolds-ormen, som rævene lever udmærket med, men som er dødbringende for hunde. Parasitten er ikke farlig for mennesker.

Kræft hos kæledyr kan skyldes rygning


Nye undersøgelser fra USA viser, at katte fra røgfyldte hjem har kræftfremkaldende stoffer fra tobaksrøg i deres urin.

Det skriver metroXpress. Den viden støttes af en anden undersøgelse fra 2003, der afslører, at 'rygerkatte' der har levet i røg i mere end fem år, har mere end tre gange så stor risiko for at udvikle lymfekræft og dobbelt så høj risiko for mundhulekræft som 'ikkeryger-katte'.

Samtidig har tidligere studier vist, at hunde får kræft i snuden og lungerne af røg. Meget tyder altså på, at kæledyr har lige så dårligt af røg som mennesker.

Forskerne herhjemme mener dog, det skal undersøges nærmere. Ifølge Annemarie Kristensen, professor ved Biovidenskabeligt Fakultet på Københavns Universitet, er der ingen tvivl om, at det er sund fornuft, at dyr også tager skade af passiv røg.

»Vi ved jo, at det er sundt for mennesker at stoppe med at ryge, så derfor burde vores kæledyr nok også slippe - men vi kan ikke videnskabeligt sige, det samme gælder helt præcist. Der mangler flere undersøgelser,« siger hun.

Kæledyr er blevet glemt
Dyrlæge hos Kattens Værn Tom Schantz Kristensen medgiver, at rygning og kræft hos kæledyr kan hænge sammen.

»Kræft hos katte er ganske almindeligt, og jeg kan ikke bedømme, om det skyldes tobaksrøg. Vi ved dog, at p-piller forårsager kræft i mælkekirtlerne hos katte, og rygning er skadeligt for mennesker. Men selv om det virker logisk, har jeg ikke set nogen egentlig linje imellem rygning og kræft i de 35 år, jeg har arbejdet med katte,« siger han.

Professor Annemarie Kristensen forklarer, at sammenhængen mellem kræft i husdyr og tobaksrøg, muligvis kan undersøges som led i et ph.d-studie.

»Kæledyrene er blevet glemt, fordi de menneskelige ofre har været så alvorlige. Men der er ingen tvivl om, at det er noget, der skal undersøges nærmere, specielt fordi viden om kæledyr kan give ny viden om os mennesker,« siger hun.

Hos Dyrenes Beskyttelse opfordrer direktør Ole Münster alle rygere til at tage hensyn til både to- og firebenede.

Pas på, du fodrer din hund forkert


Over halvdelen af landets hunde og katte er overvægtige, og flere og flere kældedyr bliver ramt af sukkersyge. Årsagen er forkert kost, lyder det samstemmende fra en ny undersøgelse og en dansk dyrlæge, der dog mener, at man i Danmark er på vej til at bremse fedmeepidemien blandt hunde.

Fido får for lidt motion, og lidt for ofte består kosten af sovs, kartofler og andre rester fra middagsbordet.

"Det er blevet bedre, men det er stadig ikke så godt som vi kunne ønske os. Vi har stadig meget store problemer med overvægt - specielt blandt dyrene i byerne. 60-70 pct. af bykattene burde tabe sig, og i hvert fald halvdelen af hundene i Danmark er overvægtige," siger dyrlæge Johannes Hecht-Nielsen, som har klinik på Østerbro og er tidligere formand for de praktiserende dyrlæger.

"Hundene får for lidt motion og for meget mad. Ejerne bruger madskålen og godbidderne som trøsteredskab, når de går hjemmefra. Det er alt for nemt, og man gør dyrene en bjørnetjeneste," siger han.

Han peger også på, at mange hunde- og katteejere fodrer med forkert mad.

"Det er blevet bedre. Levealderen blandt hunde er steget væsentligt inden for de seneste 10 år. Det skyldes indførelse af tørfoder i god kvalitet, som har overtaget en stor del af markedet, men den klassiske fejl er, at hundeejere vil være gode ved deres dyr og derfor putter sovs på tørfoderet eller blander leverpostej i. Eller også giver de hunden resterne af middagsmaden eller giver katten en halv pose rejer, der blev til overs," siger dyrlægen, der anbefaler, at man holder sig til tørfoder og giver godbider af tilsvarende kaloriefattigt indhold.

En ny undersøgelse fra University of Edinburgh viser ifølge Times, at hver 230. huskat lider af sukkersyge på grund af fejlernæring og mangel på motion.

Det tal kan ifølge den danske dyrlæge være endnu større.

"Jeg oplever sukkersyge som et stærkt stigende problem. Jeg ser mange katte med sukkersyge, og tallet ville være endnu større, hvis man undersøgte alle katte, for mange katte lider af sukkersyge, uden at det er blevet diagnosticeret."